Det, der startede med et ønske om tilskud til et efterskoleophold, er endt med at skrive dansk GDPR-historie. For første gang har en dansk domstol nemlig afgjort, at en kvinde har krav på pengemæssig erstatning for immateriel skade efter et databrud. Det skriver Ingeniørens ComplianceTech, der som det første medie kan beskrive dommen i detaljer.