Måske er fodbold en af de sidste store kollektive ritualer i en tid, hvor vi ellers lever mere og mere individuelt. Der er Maradona – geniet og rebellen – med Che Guavara og Fidel Castro tattoos og guds hånd. Måske er det netop det, filosofferne forsøger at forklare: Det smukke ved fodbold er, at spillet i sig selv ikke har noget nødvendigt formål. Det er på en måde krig med andre midler – og jeg foretrækker trods alt 90 minutters kamp på en grøn bane frem for bomber over en slagmark. En af de involverede små personer sagde selv, at de ikke følte sig krænkede men blot leverede magi.