Når en tidligere soldat i det israelske militær udtaler sig om, hvad der er “heroisk”, er der god grund til at stille spørgsmål. Er det heroisk at deltage i Israels militærs folkemord mod det palæstinensiske folk? Denne nedladende fremstilling er ikke blot respektløs, men afslører et grundlæggende problem: Når unge ikke længere vil dø i krig, fremstilles det som et moralsk svigt frem for som et politisk standpunkt. Regeringens svar på denne modvilje er ikke politisk debat, men tvang: Værnepligten er blevet udvidet til også at omfatte kvinder og forlænget fra fire til elleve måneder. Vores solidaritet ligger hos arbejdere og unge i andre lande – ikke hos NATO’s generaler, våbenindustri og imperialistiske regeringer.